Uddannelsen

Dreambuilders STU er en arbejdspladsbaseret uddannelse med fokus på handel.

Første år kommer man rundt og får kendskab til hele virksomheden – fra pakning og indkøb til produktfotos, markedsføring og administration. Derefter vælger man en retning: Salg & Markedsføring, Lager & Logistik eller Kontor & Administration.

Det er en anderledes STU, da vi er medarbejdere i en virksomhed, og det var det som fangede mig.
Vi har alle et ansvar, og der er kunder som skal have en god oplevelse og få lyst til at købe igen.

Da jeg startede, var jeg mest interesseret i lager og logistik. Jeg kan godt lide at pakke pakker. Jeg indså undervejs, at kontor og administration også kunne være noget for mig. Nu er en af mine primære opgaver at besvare mails fra kunderne og hjælpe dem.

Vi har opstartet et lille hold hvor vi er ved at lære blindskrift.

Vi kommer igennem alle områder af virksomheden, så vi får prøvet det hele af. Det giver en god viden om hvordan en virksomhed fungerer. Jeg har fået en del erfaring til når jeg skal videre og det er jeg glad for.

Amalie, STU elev

Jeg har været ude og kigge på mange STU´er, og de var alle sammen det samme, sidde ned fra 08.00 til 14.00 og kigge ind i en bog.

Det var nok det sidste jeg ville, så da jeg hørte om Dreambuilders kunne jeg næsten ikke få armene ned. Endelig noget jeg kunne bruge til noget i livet. Det er nok en af de bedste valg jeg har truffet, jeg er med i hele processen fra når der kommer en ordre ind – til den bliver sendt afsted til kunden.

Jeg lærer noget nyt hver eneste dag, fra hjemmeside bygning til hvordan man giver kunderne den bedste oplevelse.

Iben, STU elev

Jeg synes det er fedt at jeg ikke laver skolerelateret arbejde. Jeg får lov til mange andre ting – plukke ordrer og pakke dem. Vi taler om marketing og tager billeder. Vi taler om hvad vi skal lave til jul, påske og andre højsæsoner for at sælge produkter.

I sidste uge talte vi om hvordan vi kunne sælge Sun Lollies. Vi taler også om at sætte priserne ned på nogle varer.

Vi laver opgaver på computeren en gang imellem, men det er ikke så meget – det sørger de for bliver meget lidt for mig, fordi jeg ikke synes det er så sjovt.

Jeg vil gerne anbefale vores STU for andre. Vi er en lille STU, hvor man får forskellige opgaver.

Anonym, STU elev

Fra STU til job – med reelle erhvervskompetencer

En handelsrettet erhvervsuddannelse med fokus på at gøre de unge klar til uddannelse eller job.

Efter endt STU har den unge reelle erhvervskompetencer og er klar til at fortsætte på en handelsuddannelse eller direkte i job f.eks. i en butik, i en virksomhed med webshop og lager, på et større lager, varebilskørsel, som medhjælper på et kontor med almindelige kontoropgaver, med markedsføring, med grafisk design, med diverse foto opgaver, med kundeordrer og meget meget mere….

Der er mange spændende muligheder for de unge efter endt STU hos Dreambuilders STU.

Markedsføring

Det gælder om at tage de rigtige fotos af produkterne, så kunderne får lyst til at købe dem…

Pak en ordre

Hos os lærer du hvordan du pakker en ordre forsvarligt til en kunde. Det er vigtigt at pakke den korrekt ind, da den skal meget langt….

Optælling af lager

Det er vigtigt at optælle lageret, så man er sikker på at det stemmer og så man ved, hvad der skal indkøbes.

Pluk en ordre

Når man plukker produkterne til en ordre, skal man sørge for at tage de rigtige produkter og det korrekte antal.

Salg & Markedsføring

– få kunder til at købe det, du sælger

Kan du lide at tage billeder, skrive tekster eller finde på gode idéer? Med Salg & Markedsføring arbejder du med vores webshop og sociale medier. Du opdaterer produkter, laver reklamer til Facebook, Instagram og TikTok og finder ud af, hvordan vi får flere kunder. Du lærer også om kundeservice og, hvordan man sælger en vare.

Lager & Logistik

– få tingene til at køre bag kulissen

Er du typen, der kan lide at holde styr på tingene? Med Lager & Logistik sørger du for, at varer bliver modtaget, pakket og sendt til kunderne. Du lærer at holde styr på et lager, så alt står rigtigt, og at planlægge, hvordan vi sender varer hurtigt og sikkert afsted.

Kontor & Adm.

– bliv en haj til at organisere

Kan du lide at have styr på mails, tal og vigtige aftaler? Med Kontor & Administration arbejder du med alt det, der får en virksomhed til at fungere. Du lærer at svare kunder og leverandører, holde styr på ordrer, arbejde med IT-systemer og få overblik over økonomi.

Er Dreambuilders STU noget for dig?

Hos Dreambuilders STU bliver du en del af en arbejdsplads, hvor man lærer ved at gøre. Her behøver du ikke vide, hvad du kan – og du skal ikke kunne noget på forhånd.

Nogle kommer, fordi de har prøvet at pakke en pakke før. Andre har lavet et opslag på sociale medier og ved, de synes, det er sjovt. Men mange kommer også bare med en nysgerrighed – og finder først ud af, hvad de kan undervejs.

Uanset hvor du starter, bliver du en del af noget, hvor du betyder noget. Og det gør en forskel.

Vil du se, om det er noget for dig? Så kontakt os – eller kom forbi.

Vi glæder os til at høre fra dig! ☺️

Louiza