
Vi bygger fremtiden sammen
“Dreambuilders STU bringer i dén grad STU til et nyt og højere niveau! De unge mennesker får rent faktisk lov til at være en del af virksomheden og bliver inddraget i så mange gode processer!
Kim og Louiza tager de unge mennesker seriøst og giver dem et meningsfuldt skub mod den virkelige verden.
De BEDSTE anbefalinger herfra! ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️🏆”
“Vi har valgt Dreambuilders fordi det er mere relaterbart i forhold til den virkelige verden og det at være i en virksomhed hvor det er rigtige mennesker man hjælper og servicere. Der er også en mulighed for at prøve sine egne ting og ideer af hvis man ønsker at være selvstændig og som I selv siger og skriver: Her leger vi ikke bare at vi er en virksomhed. Vi er en virksomhed.”

Uddannelsen
Du kommer rundt i hele virksomheden Danish Global på dit 1. år. Inden dit 2. år, skal du have valgt fokusområde indenfor enten lager&logistik, salg&markedsføring eller kontor&administration.
Det er dit valg og vi skal nok hjælpe dig til den rigtige beslutning.

Arbejdspladsen
Vi møder kl. 9:00 mandag – torsdag. Vi har en fire dages arbejdsuge.
Vi starter med at gennemgå dagen og hvilke opgaver der ligger foran os. Vi arbejder typisk 1-3 personer sammen ad gangen.

Indblik
En helt almindelig onsdag i april 2025
I dag har vi været på lageret for at pakke og sende ordrer. Pakkerne skal sendes til Canada, USA, Sverige, Norge, Israel og Australien. I mens vi gik og pakkede, havde vi en god snak om hvad forskellen på Europa og EU er. Gode og relevante snakke har vi mange af, når vi går rundt og arbejder… 👌🏼😃
Hos os er du ikke bare elev – du er medarbejder fra 1. dag på uddannelsen
Fra dag ét bliver du en del af virksomheden Danish Global. Du deltager i personalemøder hver mandag, bestemmer selv din ferie inden for virksomhedens åbningstid og får julegave ligesom i de fleste andre virksomheder i Danmark. Derudover har du 1-1 samtaler (MUS – MedarbejderUdviklingsSamtale) hver tredje uge, hvor vi taler om din udvikling, trivsel og fremtidige mål. Du får en e-mail adresse, adgang til relevante IT-systemer, og du er med, når vi skal træffe beslutninger, der påvirker virksomheden.
Vi stiller krav til dig, ligesom enhver anden arbejdsplads. Du får ansvar for opgaver, der har betydning for virksomheden, og vi forventer, at du tager din rolle seriøst. Men vi ved også, at læring tager tid – og at alle kan have udfordringer. Derfor bliver du ikke fyret, hvis du ikke løser en opgave. I stedet taler vi med dig om, hvad der står i vejen – er det noget, du ikke kan? Noget, du ikke tør? Eller noget, du ikke vil? Vi hjælper dig med at finde en vej videre, så du lærer at håndtere lignende situationer fremover. Det er præcis den læring, der gør dig klar til et job eller videre uddannelse.
Du lærer at tage ansvar, samarbejde og forstå en arbejdsplads indefra. Når du afslutter din STU hos os, er du ikke kun klar – du er allerede en erfaren medarbejder.
Skal du kunne noget før du starter? – Nej – du er her for at lære!
Derfor skabte vi Dreambuilders STU
Vi har grundlagt Dreambuilders STU, fordi vi gennem mange år har oplevet, at de eksisterende STU-tilbud ofte mangler noget afgørende: Virkeligheden.
Vi har skabt et sted, hvor man kan udvikle sig i et arbejdsfællesskab – med ansvar, kollegaskab og hjælp, når det er nødvendigt.