En STU, der gør en forskel – samarbejd med os

Kære UU-vejleder


Vi sætter stor pris på det værdifulde arbejde, du gør for at hjælpe de unge i din kommune med at træffe det rigtige uddannelsesvalg.

På vores hjemmeside har vi gjort en indsats for at imødekomme de spørgsmål, vi får fra dig og dine kollegaer om vores uddannelse. Vores mål er at give jer den nødvendige information, I har brug for, så I kan vejlede de unge bedst muligt.

Hvis du har andre spørgsmål eller kommentarer, vil vi meget gerne høre fra dig.

Med venlige hilsner Louiza og Kim

Vores tilgang – Virkelighed virker

Det betyder noget, når der bliver begået fejl. Det er rigtige kunder, der mærker konsekvensen. Det er rigtige kunder, der bliver skuffede og vrede. Men det er også rigtige kunder, der giver 5 på trustpilot og anerkender de unge for det, de kan. 

Uddannelsen hos Dreambuilders STU er således ikke uddannelse i beskyttede rammer. Vi tror ikke på beskyttede miljøer, men på at alle gennem hensyn til hinanden har mulighed for at bidrage og deltage.   

Optagelse på uddannelsen

En personlig og afklarende proces

Optagelse på Dreambuilders STU starter med en personlig samtale, hvor vi sammen med den unge afklarer motivation og forventninger. Det er afgørende, at det er den unge selv, der ønsker at starte hos os – ikke forældre eller fagpersoner. Vi vurderer også, om den unge er i målgruppen for vores tilbud.

Målgruppe

Unge med behov for en anderledes tilgang

Dreambuilders STU henvender sig til unge med forskellige baggrunde og erfaringer med læring. De unge har typisk dårlige erfaringer fra grundskolen og ønsker en uddannelse,  hvor læring er forbundet med praktisk læring, fremfor primært at tale om det. De ønsker at deres uddannelse skal give mening, føle at de selv har værdi og i øvrigt være mest muligt frie i eget liv …men de har typisk svært ved at se hvordan.

Mulige udfordringer:

  • Sociale udfordringer: Kan inkludere problemer med at tilpasse sig sociale situationer eller interagere med andre.
  • Indlæringsudfordringer: Måske har de brug for alternative undervisningsmetoder eller ekstra støtte for at lære.
  • Tidligere skolevanskeligheder: Kan have haft svært ved at trives i det traditionelle skolemiljø.
  • Emotionelle udfordringer: Kan opleve følelsesmæssige vanskeligheder eller usikkerhed om fremtiden.

Mulige diagnoser:

  • Autismespektrumforstyrrelser (ASF): Nogle unge i målgruppen kan have diagnoser på autismespektrum, der påvirker sociale og kommunikative færdigheder.
  • ADHD: Opmærksomhedsforstyrrelser kan føre til udfordringer med koncentration og impulsivitet.
  • Indlæringsvanskeligheder: Dette kan omfatte dysleksi (Ordblind), dyskalkuli (Talblind) eller andre diagnoser, der påvirker indlæringen.
  • Angst og depression: Nogle unge kan kæmpe med emotionelle udfordringer som angstlidelser eller depression.

Virksomhed – ikke værksted

Vi er ikke et traditionelt værksted med øveopgaver og kunstige simulationsmiljøer. Vi arbejder i en virksomhed, hvor der er kunder, konkrete opgaver og et ansvar, som faktisk betyder noget. Det betyder, at de unge ikke blot træner færdigheder i et lukket rum – de oplever, at deres indsats gør en reel forskel i virkeligheden.

Når de unge får lov til at tage ansvar og bidrage til resultater, der kan ses og mærkes, vokser deres selvværd og tro på egne evner. De oplever, at de er vigtige, at deres bidrag tæller og at de kan lykkes i samarbejde med andre. Vi ser, at den erfaring skaber læring og udvikling, som rækker langt ud over skolen og ind i deres fremtidige liv.

Vi er ikke blot et uddannelsessted – men et sted, hvor unge mennesker kan opdage deres styrker, udfordre sig selv og finde modet til at stå stærkt i mødet med verden.

Samarbejde med retning

Vi samarbejder med kommuner, der deler vores tro på, at unge udvikler sig bedst i meningsfulde og forpligtende fællesskaber – ikke gennem isolerede øvelsesscenarier.

Hos os sker læring gennem praksis, ansvar og tillid. Vi lægger vægt på en ærlig dialog, klare forventninger og fleksibilitet i samarbejdet – altid med den unges udvikling i centrum.

Kvalitetsaftale

Dreambuilders STU har sin egen kvalitetsaftale til brug for aftaler med kommunerne. Aftalen opfylder statens krav til kvalitetsaftaler mellem kommuner og STU-uddannelser. 

Ønsker kommunen, at vi, som udgangspunkt, benytter deres skabelon, gør vi naturligvis gerne det efter aftale. 

En STU med identitet og integritet

Vi har ikke én metode. Vi har en holdning. Dreambuilders STU er ikke bygget op om individet alene, men om relationen til virkeligheden. Her skal man ikke “passe ind” – men finde noget, man kan være en del af.

En UU-vejleder udtalte:

Dreambuilders formår at skabe et miljø, hvor de unge føler sig værdsat. Når de samtidig indgår i en rigtig virksomhed med rigtige kunder og opgaver, oplever vi, at selv dem, der tidligere har haft svært ved at gå i skole, tager ansvar og vokser – både fagligt og personligt.

Kompetencepapir

Kompetencepapirer samles løbende under uddannelsen og danner grundlag for det endelige uddannelsesbevis. 

Pris & Betalingsperiode

Prisen er 24.194 kr. pr. måned + moms. Der betales forud.

Prisen justeres hvert år pr. 1. januar for at afspejle almindelige prisændringer.

Pause i uddannelsen

Opstår der behov for at pause uddannelsen, aftales det specifikt med den unge og dennes UU-vejleder.  

Den unge mister ikke sin plads hos Dreambuilders STU – ved aftalt pause. 

Der opkræves ikke betaling for efterfølgende kvartalsperioder, hvor den unges uddannelse er på aftalt pause. Betaling starter, når den unge starter igen.

Kontakt os

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om vores STU-tilbud? Kontakt os på mail@dreambuildersstu.dk eller ring på 60462443 / 23302526.

Vi ser frem til at samarbejde med dig.